Uddannelsen er placeret midt i Esrum Kloster & Møllegård og Nationalpark Kongernes Nordsjælland og er en del af en socialøkonomisk virksomhed med ét klart formål: at udvikle unge menneskers kompetencer og skabe realistiske veje videre mod uddannelse eller beskæftigelse. STU henvender sig til unge mellem 16 og 25 år med særlige behov, som ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse – heller ikke med specialpædagogisk støtte.
Tre år med udvikling
STU-forløbet varer tre år på fuld tid og består af:
et indledende afklaringsforløb
et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb
udslusning og efterværn
Alle unge starter med et afklaringsforløb på op til 12 uger. Her får den unge, forældre/værger og relevante fagpersoner et solidt grundlag for at vurdere ønsker, muligheder og behov – både i forhold til uddannelsen og livet efter STU.
På baggrund af afklaringen udarbejdes en individuel uddannelsesplan, som danner rammen for det videre forløb og justeres løbende.
Vores faglige linjer
Linjerne giver praktiske og faglige kompetencer, som kan bruges direkte i praktik, job eller videre uddannelse.
Grøn linje
Arbejdet på Grøn linje foregår i de naturskønne omgivelser ved Esrum Kloster & Møllegård og Nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Køkken linje
Madproduktion, forberedelse og køkkenrutiner arbejdes der med i forbindelse med Møllecaféen og arrangementer på området.
Café linje
Café linje har fokus på service, kundekontakt og drift i Møllecaféen.Her arbejdes der med opdækning, og gæstebetjening.
Krea linje
Med kreative processer og produktion af produkter, der anvendes eller sælges i forbindelse med caféen og arrangementer.
Service linje
Service linje understøtter hverdagen på Kilden med praktiske opgaver, der sikrer, at rammerne fungerer for alle.
Optagelse og visitation
For at blive optaget på STU skal den unge visiteres af sin hjemkommune via UU-vejledning og visitationsudvalg.
Vi tager meget gerne imod unge i praktik, som overvejer en STU på Kilden, så både den unge og vi kan afklare, om forløbet er det rette match.
Opsigelsesfristen på et STU-forløb på Kilden er én måned til udgangen af en måned.