Køkken linje

Køkken linje er for dig, der vil arbejde med mad i et professionelt produktionskøkken. Her produceres måltider til Kilden, Nationalpark Kongernes Nordsjælland og retter til Møllecaféen. Fokus er på kvalitet, overblik og samarbejde – ikke showkøkken.

Du indgår i den daglige produktion og arbejder med hele processen: fra råvarer til færdige retter. Opgaverne er virkelighedsnære og tilrettelagt, så du gradvist kan påtage dig mere ansvar.

Det arbejder vi med

  • Tilberedning af varme og kolde retter
  • Produktion til café, personale og arrangementer

  • Råvarekendskab og håndtering

  • Menu- og portionsplanlægning

  • Mål, vægt og opskriftberegning

  • Fødevaresikkerhed, rengøring og hygiejne

  • Økologi og klimabevidste valg

Produktion og fødevaresikkerhed

Køkken linje giver indsigt i, hvordan mad produceres til mange mennesker på samme tid. Du lærer at følge opskrifter, samarbejde i et køkkenteam og arbejde inden for faste rammer, hvor kvalitet og hygiejne er afgørende.

Erfaringerne fra Køkken linje kan bruges videre i fx kantine, café, storkøkken eller fødevareproduktion. Som elev arbejder du med fire faglige moduler

Hvem er Køkken linje for?

Køkken linje er for dig, der:

  • trives med praktiske opgaver i et køkkenmiljø

  • arbejder bedst med klare rammer, rutiner og konkrete instruktioner

  • har interesse for madlavning, råvarer og produktion

  • kan lide at se et tydeligt resultat af dit arbejde

  • ønsker kompetencer, der kan bruges i storkøkken, café eller fødevareproduktion

Erfaringerne fra Køkken linje kan bruges videre inden for fx køkken- og cateringarbejde, kantine, cafédrift eller fødevareproduktion.