Krea linje

På Krea linje arbejder du med kreative processer og håndværk i et professionelt, men roligt værkstedsmiljø. Her omsættes idéer til konkrete produkter, der bruges og sælges i forbindelse med Kildens aktiviteter, arrangementer og samarbejdet med Esrum Kloster & Møllegård.

Der arbejdes med materialer som naturmaterialer, stof, papir, filt og genbrug – ofte med afsæt i årstider, temaer og konkrete bestillinger. Fokus er på at skabe, færdiggøre og præsentere produkter med kvalitet og funktion.

Det arbejder vi med

  • Sæson- og temaproduktion (fx æble-, jagt- og juletema)

  • Dekoration og indretning

  • Håndværk og kreative teknikker

  • Produktudvikling og fremstilling til arrangementer og boder

Hverdagen på linjen

På Krea linje er hverdagen præget af fordybelse, gentagelser og færdiggørelse. Arbejdet foregår i et roligt tempo, hvor der er tid til at eksperimentere, øve teknikker og arbejde sig frem mod et færdigt produkt.

Opgaverne tager udgangspunkt i konkrete bestillinger, sæsoner og arrangementer og giver erfaring med at arbejde fra idé til færdigt resultat – både individuelt og i mindre samarbejder.

STU-elever afslutter forløbet med et kompetencebevis, der dokumenterer erfaring med kreativ produktion, materialeforståelse og arbejdsprocesser, som kan bruges videre i praktik, job eller uddannelse.

Du opbygger blandt andet erfaring med de følgende

Hvem er Krea linje for?

  • har lyst til at arbejde skabende og med hænderne

  • trives med rolige arbejdsgange og fordybelse

  • motiveres af at se et produkt tage form fra idé til færdigt resultat

  • har interesse for materialer, design, form og æstetik

  • ønsker at udvikle kompetencer, der kan bruges i praktik, job eller uddannelse inden for kreative eller håndværksprægede fag

Erfaringerne fra Krea linje kan bruges videre inden for fx butik, værksted, kreative erhverv eller andre jobs, hvor struktur, kvalitet og håndværk er vigtige.

Kontakt os gerne for en dialog om mulighederne.